Visual-Studio-Cloud-620.jpg

For nylig fjernede Microsoft muligheden for at købe Visual Studio Cloud Subscription på årsbasis. Dermed forsvandt flere fordele, der hørte med, hvis man betalte upfront for et år. Hvad betyder det for dine kunder – nye såvel som eksisterende?

Kort sagt er det alle Subscriber Benefits, der ikke længere er tilgængelige via Cloud (som f.eks. software til test og udvikling, teknisk support og diverse træninger). Du kan se en fuld oversigt over Subscriber Benefits her (klik på Standard Subscriptions): https://visualstudio.microsoft.com/vs/pricing-details/

Eksisterende kunder
fortsætter naturligvis med de fordele, de har betalt for og de kan både tilkøbe flere licenser og forny på årsbasis.

Nye kunder
skal derimod købe på MOL (inkl. SA) eller OV, hvis de vil have disse Subscriber Benefits.

På MOL
betaler de 2 år upfront for både licens og subscription. Efter de 2 år kan subscription fornys på en ny aftale.

På OV
betaler de ligeledes for både licens og subscription. De kan enten betale upfront for 3 år eller dele betalingerne op over 3 år. Der er ikke noget at spare ved at betale upfront. Efter de 3 år er licensen betalt og subscription kan fornys på en ny aftale.

OV er en 3-årig aftale og den ikke opsiges før tid – heller ikke, hvis kunden vælger årlige betalinger.

OVS
Såfremt kunden har en eksisterende OVS kan de naturligvis få Visual Studio ind på denne aftale.

​​​